onsdag den 10. december 2014

Dag 21

Vi lander på Hesteskoen ved 19 tiden. Ungerne har rengjort hele huset og maden er klar. Vi bliver helt udmyge i sjælen og dybt taknemmelige over hvor priviligeret vi er.

En FANTASTISK tur er slut. Ingen uheld, begge maskiner spandt hele vejen. Vi skiftede en pærer i Mariane's forlygte, det var alt.

Begge maskine var ny servicerede og fik nye dæk inden afgang.
Vi boede på hotel eller vandrerhjem og enkelte hytter
Vi spiste ude
Vi havde booked hurtigruten i 2 døgn, fiske/krappetur på nordkap, kanotur med egen guide i 2 døgn
Totalpris: 35.000 for 3 uger.

Dag 20

Mere blæst, mere regn og mere forbitrede svenske E 45, dog er vi nu kommet mere sydpå i Sverige og der dukker småbyer op.
Vi kommer til Motala og har ikke booked noget sted for overnatning. Plejer vi ellers normalt at gøre inden vi kører om morgenen.
Nå, men så lærte vi at det er en god ide at booke ! Fik det sidste værelse og betalte det blå ned af himmelen. 1795,-kr
Vist egentlig en dejlig by, men vi er lidt øv over vejret og prisen.

Dag 19

10. Juli
Peter er sur, han vil ikke op....
Vækkes og lokkes med morgenkaffes. Det er overskyet. Vi skal nå Motala ca 490 km sydpå. Sidste overnatning inden vores egne senge.

Dag 18

9 juli
Mere regn, mere blæst, mere E45. Snakker med ungerne, det hjælper da på humøret.
Total 468 km
Sover hotel Møxson i Sveg, 980 skr.( ca 835 dkr)

Dag 17

8 juli
Så går det hjemad af E45, stik modvind, regnvejr hele dagen, en lang vej som med 10 km mellemrum drejer lidt. Gab, støn, hulk... Hvad laver vi dog her?
Total 389 km
Sover i Sorselen i hytte

Dag 16


7 juli
Skibet ligger til kl 0800, vi kører mod bænken i Abisko! Ankommer kl 12 og sidder faktisk på bænken! Det er da helt fedt!
Spiser lækker lunch på Abisko fjeldstation, (95 kr), og nyder alle de unge mennesker som er klar i fritidstøjet og på vej på vandretur.
Vi kører videre mod Kiruna hvor vi kl 16 haren aftale med  Michael fra kiruna guide service om en kanotur på Tjornwelven.
Han står klar ved elven, hm... Det blæser noget og vi er jo amatører? Men det går faktisk helt fint, vi padler en 5-6 km, og det sidste stykke på en 3-4 km er vi på træk af en lille motorjolle. Henne ved hytten er varmestuen klar og vi hopper i, mens Michael laver en lækker 3 retters menu og en dejlig kold øl til. Her er helt stille og smukt. Ved midnat står solen flot over bjerget. Om aftenen fortæller Michael sin historie om hvad han har lavet i sit liv- det var så spændende og fascinerende. Dejlig, dejlig tur. Men vi konstaterer at vi er bikere og ikke friluftsroer!
Over i hytten og vi sov som en sten.
Total 269 km
Roet 6
Blæser lidt og lidt kølig aften.

Dag 15

6 juli - hurtigruten fra Honningvåg til Hardstad
Vi er frygtelig tidligt oppe - kl 05- for at sejle med hurtigruten som afgår 06.15 vi ruller ombord, op af en rampe som så sænkes ned til bildækket! Så finder vi receptionen, og får nøglen til vores kahyt. Får en dejligt bad og kommer i fjelræven bukserne. Vi starter med morgenmad, overdådigt, og så sover vi tungt til kl 11 hvor vi smutter op i panoramastolene og ser indsejlingen  til Hammerfest. Underligt at være på en færge hvor man ikke skal af, når man når havn. Hammerfest er verdens nordligste by den ligger på samme breddegrad som  den nordligste del af Sibirien.
Skibet er et krydstogtsskibe og er overdådigt udstyret. Rundt omkring os tales sprog fra hele verden.
Marianne finder igen panoramastolene og får læst en hel krimi på ipaden. Peter finder en stol i solen. Vi spiser pasta ombord og om aftenen inviteres vi på dækket til friskfangede rejer som vi piller.
Total har skibet vel flyttet os en 12-1500 km
Stille og overskyet

Dag 14

5 juli - Nordkapp
Sover, daser til kl 10.30 og så køber vi lidt frokost ind i Rema. Triller ud til de små byer og vandrer turen til kirkeporten. Flot flot vandretur på ca 5 km. Men kors hvor vi sveder!  Så vender vi næsen den anden vej og kører mod Gjesvær, en helt anden slags klipper- rå og bare, uden vegation. Vi raster ved en lille sø, får frokost og en lille lur. Finder Roal og Tappan terrassen, hvor vi de næste 4 timer er afsted på en fugle og krabbetur. En meget stor oplevelse! Vi ser havørne og en rede oppe på klippen. Vi møder millioner søfugle og især den lille søpapegøje, lun, falder vi for. Sælen kigger op.
Den første terne som Roal trækker op er tom, men den næste er der 41 kongekrabber i, ingen som er kæmpestor, men de er nu forbistrede store at dele båd med ! Hjem til terrassen igen, hvor de ryger i gryden- og så forspiser vi os i friskkogte kongekrabber! Vi sidder udenfor i strålende sol og vindestille. Det her er en oplevelse som vi aldrig glemmer! En af stjernestunderne !
Vi havde booked Tappan bird safaritur hjemmefra. Var helt alene i  båden og Roal har tøj  til os.
På vejen hjem til Vandrehjemmet, runder vi lige Nordkapp igen og spiser deres varme vafler. Det blæser pludselig op, så vi hopper på maskinerne og kører de 31 km hjem til Vandrehjemmet.

Total 136 km
Stadig på Nordkapp
Sol og stille, ved 20 tiden blæser det op
Pris for fugle og  krabbesafari 2600 kr. Dyrt men hver en øre værd.

Dag 13


4 juli -Alta til Nordkapp.
Vi kører fra Alta 09.30 vejen til honningvrå er utrolig smuk. Uventet at det er så flot ! Vi kører i meget høje bjerge og solen er igen fremme højt på himmelen. Langt under os ser vi havet som lyser isblåt. Efter bjergene kører vi på en højslette, som lidt ligner et månelandskab. Vi møder en del cyklister, sikke dog en kondition. Vi er fulde af respekt. Så er vi pludselig 30 km fra honningvåg. Vi skal gennem en tunnel som er  knap 8 km lang og meget kold. Vandrehjemmet ligger som det første hus i honningvåg. Den by er den grimmeste by vi nogensinde har besøgt.  Her  skal man altså ikke bo,vi kører forbi mange hytter til udlejning som ligger skønt og små hoteller. Vandrehjemmet er rent og morgenmaden fin, men det ligger op til en skrotplads, busselvskaberne har holdeplads her, og der er la....ngt til "byen" rema ligger dog nabo
Vi tjekker ind, smider tanskerne og så kører vi den smukkeste vej i fuld solskin og vindestille til nordkap. Tager billeder og spiser varme vafler. Ser filmen, får et mærke til topboksen og peter får en kasket. vi er der i 4 timer før vi ruller de 31 km hjem til Vandrehjemmet. Høj sol og den mildestes dag i 25 år, siges det.

Total 288 km
Ankomst 16.30
Fuld sol og vindestille
245 kr /pers for indgang til Nordkapp, dette er en billet som dækker 48 timer og fri adgang til film i bio og museum.

Dag 12


3 juli fra bjørnebo til Alta
Kører fra campinghytten kl 0830 vejret er stadig regnende men dog aftagende.afsted i fuld regntøj, det er første gang vi må gøre det. Ca 100 km før Alta er solen fremme igen og regntøjheld gemmes væk. Nu begynder renerne at komme. Flere gange må vi stoppe for de rolige dyr som er fine i trafikken. De står og kigger til vi er tæt på, og så flytter de sig raske og vi kører forbi.
Vi er inde og se de flotte helleristninger og bruger et par  timer her.  Så triller vi de sidste 3,5 km hen til hotellet.
Flader ud under dynen efter et langt varmt bad. Får mad " på sengen" som vi finder i tasken.

Total ca 290 km
Ankomst 17.00
Start i regn men så kom solen igen. 20 grader i Alta

Dag 11


2 juli
I dag drejer vi til venstre og så går det mod Nordkapp.
Vækkeuret ringer 06.30 for vi har set vejrudsigten for Narvik/Alta området. Regn i meget store mængder. Vi kører de første 198 km i sol og tørvejr, så slår det stille om og herefter begynder regnen. Det hælder ned. Vi gør stop i Setersmoe hvor der er en Coop med cafeteria. Vi får en stor portion dagens ret med 1 glas koldt mælk og kaffe. Så kan vi lidt igen. Vi kommer i regntøjet og kører derudad.  Vi kommer rundt om et sving og DER STÅR VORES FØRSTE ELG , stor og flot, står nærmest og kigger sig for inden den går over vejen og  ser ud til at vurderer om vi har tænkt os at stoppe. Det har vi. Efter yderligere et par hundrede km siger Marianne stop. Vi triller ind på Bjørnebo camping og får en hytte. Vores tøj hænges til tørrer i damens fyrrerum. Peters lædertøj er tørt og fint. Marianne burde også have haft regnbukser på. Dumt!
Vi tænder begge el radiatorer og laver varmt cacao. Peter putter sig i soveposer med en krimi ( men den kom han til at snorke af? Underligt )

Total 364 km af vej E10 på lofoten, E6 mod Alta
Km i alt 2574
Ankomst 16.30
Det hælder ned med dagsregnvejr.
Tp 18 grader og ingen vind
Vi så en elg og en havørn.

Dag 9 og 10

1. Juli
Overliggerdag på Lofoten. Vi vasker lidt tøj, sover længe, går bytur og spiser hvalbøf til aften. Peter kører en lille tur og jeg udforsker lofotenkatedralen. Vi er ikke helt vilde med stedet, der er for mange mennesker og autocamperere og biler. Vandrehjemmet er fint, morgenmaden er incl og helt fin Det er billigt og fyldt helt op. Vi snakker med mange spændende mennesker fra Australien, Canada, Italien og Brasilien. Men vi mangler den der ubestemmelig fornemmelse af hygge! Og Norge. Det er på en eller andet måde sært " effektivt " folk kommer i hobetal til aftenstid og booker ind, næste morgen er de alle på vej væk igen. Biler og cykler og rygsække pakkes og så videre...
Der er køkken på stedet, og man står lidt i kø for en gryde når den bliver ledig. Vi bliver lidt forpustede af tempoet.
Vi sidder midt i det hele, med vores rødvin fra dunken i højstilkede glas og med en kæmpe hvalbøf- der er ingen som spørger hvordan den smager, men flere spørger hvad den kostede !

Total Peter 136 / Marianne 0
1360 nkr for 2 døgn incl morgenmad og fri vaskemaskine og fri kaffe og kage hele døgnet.
Hvalkød 102 nkr for 400g, frisk blomkål, nye kartofler og kryddersmør
Sol og 30 grader.

Dag 8

30 juni

Vi kører fra hytten kl 08.30 i flot solskin. Til Bodø, 32 km væk, hvor vi triller ind  foran alle bilerne og er klar til at kører ombord. Vi skal i " kælderen " på færgen, fastspændtes og smutter op og får 2 super panorama pladser. Vi talte med et par nordmænd tidligere på turen, som gav os det råd. Sikke en udsigt! Lofoten nærmer sig i det fjerne. Vi ser en spækhugger flok som boltrer sig forbi skibet. Der har nok været en 10-15 stykker. Vi sidder somom vi var i biografen. Kl 13.30 anløber vi Moskenes og triller 10 km sydpå til Å. Solen stråler og der hænger klipfisk til tørre ved husene. Vi er så meget på rejse. Nyder det utroligt meget. Efter Å vender vi cyklerne og kører mod Kabelvåg og sommerhotellet/Vandrehjemmet. Der er en del vejarbejde sydpå, grimme store skærver på 5-10 cm. Mc hopper rundt. Vi tænker hjælp! Vores dæk ! Men vi slipper helskindet forbi. Turen på Lofoten er smuk. Bugterne afløser hinanden og de små øer er forbundet med flotte broer. Et sted er der en sandbugt a la Italien, hvem skulle have troet det. Vi får kaffe et lille sted på vejen og triller ind på Vandrehjemmet kl 17.30. Installerer os og går på den lokale kro for at spise. Kylling +1 cola +1 øl =580 kr.

Total 170 km E10 på Lofoten
Færge 3  1/5 times sejlads 560 kr
Ankomst 17.30
Strålende sol
Vi så spækhuggere

Dag 7


29 juni
I dag skal vi over med de sidste 3 færger. Den første ligger 28 km fra Vandrehjemmet, vi er tidligt oppe for solen stråler og det vejr må vi bare ud i. Solen skinner på granitten i bjergene og det ligner diamanter. Færgen ruller vi direkte ombord på og så sejler vi i 20 minn. Pris 110 kr. Det er næsten det vi giver hver gang. Lidt pudsigt. Næste ø er kort, vi hilser på en dansk par som har mc skade og er strandet i Bodø 1 uge, indtil en reservedel kan komme frem, så nu kører de rundt i lejet bil og hader det. færgetiden er  1 time.   Pris 158 nkr. Midtvejs krydser vi polarcirklen, som er den breddegrad hvor vi kan se solen døgnet rundt.Vi holder frokost på færgen. Snakker med et mc par fra Køln, som kommer på disse kanter hvert år. Det forstår vi godt. De har en kæmpeoppakning. Røde sække ovenpå hinanden, sidetasker og en tanktaske som man næsten ikke kan kigge over. De er frilufts campere og det kræver vist sit udstyr.
Så når vi den sidste færge på rv17 bare 10minn. Den kostede også 110 nkr.  Kører ca 15 km til svartisen, som her i solen lyser nærmest blå. En kæmpe gletche som stille glider i havet.  Vi kører til saltstraumen camping hvor vi bookede en hytte inden vi tog fra vandrehjemmet til morgen. Det giver os en dejlig ro, at vi ved hvor der er en seng om aftene. Efter et par fantastiske dage på rv17 slår vi støttebenet ned på Saltstraumen camping. Flot hytte med køkkenting, wc og 4 køjesenge. Kl 23 går vi ned og ser Saltstraumen bruse. På et strømskema har vi set hvornår det igen blev flod.
Vi småsludre  med andre rejsende, vi sidder i fuld solskin kl 20.30 Men hvis især  Marianne savner vandrehjem eller lille hotel. På campingplads er der en million autocampere og grill og børn og mooncars er der fyldt op af. Det kunne lige så godt være camping i Danmark bortset fra udsigten. Billigt, ja- men der mangler noget syntes vi.
Vores samtale anlæg gik i stykker i dag, så Peter finder en stump ledning og bruger aftenen på at få det repareret. Hurra! Det lykkedes

Hytte på Saltstraumen camping 650 nkr,,mad fra rema, rødvin fra dunken
Total 304 km af RV17
Ankomst 18.30
Strålende sol.

Dag 6


28 juni
Vi fortsætter mod Grong ca 80 km nord for steinkjer. Her drejer vi ud på rv17. Med det samme bliver der smukt og stille og solen kommer frem. Der ligger får i vejsiden som tager sig en lur eller spiser lidt græs, så vi kører forsigtigt forbi. Den 1 færge tager 20 minn. Og koster 110 kr. Næste ø er helt anderledes, frodig og grøn med høje bjerge i det fjerne. 2. Færge er lige sejlet så vi venter 3 kvarter i tordenvejr. I ly i en bil med et par fra Østrig. Mens vi venter booker vi Vandrehjemmet i Sandnessjøen. Færgen tager 1 time, vi møder den første dansker og sludrer på overfarten som tager en time. Næste ø er 17km og her skal køres til for færgen sejler om 15 minn. Peter kører forrest og sætter en hastighed så vi når det. Samtidig med at regnen hælder ned. Hold da op! Færgen sejler og vi er kun en 4-5 biler og os to som nåede det. Men så får skipper ondt af bilerne på kajen og bakker ind igen og tager lidt flere med. Der kommer en østriger hen til Marianne og spørger om vi har kørt motorcykelløb tidligere? De kørte og nåede ikke færgen i første omgang. Men de var noget imponerede over vores fart på de kurvede veje. Det var vi også selv! 3 ø bliver vi på, her ligger Vandrehjemmet. Lige inden Sandnessjøen kører vi forbi bjergene de 7 søstre og er så heldige at en havørn kommer glidende.

700 kr for værelse på Vandrehjem,
maden klares fra tasken, nudler og 1 l mælk, rødvin fra dunken

Total 323 km, E6 fra Steinkjer til efter Grong, herfra ud på RV17
Ankomst kl 19.00
Sol, 20 grader, torden og regn i en blandet landhandel.

Dag 5

27.juni
Vi starter mod Trondheim. Sejler med en lille færge 110 kr, fra kandetraum  på vej 70 og finder så ind på vej e39 til Trondheim. En meget flot tur fra Kriatianssund til Trondheim. Holder lige ud for Nidarosdomen, nok den flotteste katedral vi nogensinde har set. Speciel ved at den ikke er katolsk men lutheransk som vi kender. Glasmosaikkerne er mange, lysende og med en helt speciel rød farve. Marianne får en pin til hatten.  Kaffe på torvet med flot udsyn til kirken. Vi finder vores mc som i mellemtiden har fået gule til og fra kort på ! Dvs en parkeringsbøde til hver på 500 kr. Ud af den her by, hvilket er lidt af et mareridt. E6 er meget, meget trafikeret og med vejarbejde og meget dårlig asfalt. Vi skal ca. 135 km nord for Tronheim til Steinkjer. Hygger med 2 nordmænd på Best western hotel. De er på vej hjem fra lofoten. De fortæller, så nu glæder vi os om muligt endnu mere.

1280 dkr for værelse incl aftensmad og morgenmad, med balkon og rødvin fra dunken

Total 324 km,
ud af Kristianssund af vej 70 herfra E39 til Tronheim, E6 fra Tronheim til Steinkjer
Ankomst 17.00
Lidt regn og lidt sol

Dag 4

Den 26 juni
Dejlig morgenmad og herefter afgang fra dypvandshytten som ligger på ørnevegen, så der er ikke megen betænkningstid så går det ellers nedad. Det er tåget og sigtbarheden er ca 5 m. Lidt af en udfordring. Alle andre kommer fra Geiranger siden så det går fint. Det er en ubeskrivelig tur. i geiranger ligger de store  krydstogtsskibe. Så nu forstår vi hvor alle japanerne kom fra. Skibet lægger tilog busser holder klar og så suser de rundt til seværdighederne. Efter ørnevegen kører vi lidt så kommer den 1. Færge fra Linden og herefter ned af den.  spectakulære Trollstigvegen . det er svært at finde ord. Det er så imponerende. Så kommer igen en  færge til Molde.begge færger er gratis, for matroserne smiler bare og vinker os frem.
 Vi kører hele atlanterhavsvejen, fra Bud til Kristianssund vej 663 som mange har talt så begejstret om! Den ene bro er virkelig også spetakulær, den drejer midtvejs, meeeeen... vi finder ikke vejen noget særligt, og er lidt for trætte og lidt for kolde efter turen. Æv sikke en antiklimax - vi havde forventet os rigtig meget af broerne i Atlanten, men den tur kan vi ikke anbefale - tag hellere en  tur til Henne Mølle Å badehotel.
Gennem den 6 km lange tunnel ind til kristianssund - 110 nkr -  finder Atlant motellet- nedslidt med dyrt
Det er næsten som jing og jiang. Starten i dag var helt ubeskrivelig dejlig og afslutningen var lidt lunken.
Vi får bunker af frisk luft og flader ud i køjen med rødvin og ipads.

905 nkr for værelse bad og med køkken, incl morgenmad
Total 274 km, vej 63 til Åndalsnes - vej 64 til Kristianssund
Ankomst 18.15
Menu tomatsuppe fra Coop til 32 kr
Tørvejr men overskyet. Tp svinger fra 18 til 8 grader

Dag 3


Den 25 juni
Vågner ved 0700 tiden og pakker stille sammen. Får fint morgenmad og så triller vi mod Fagernes af vej E6. I kanten af jotunheimen. Forbi geilo . Her er ubeskriveligt smukt. Solen skinner - og her er næsten ingen trafik. Fra fagernes drejer vi op mod Lom af vej 51. Vi ser Lom stavkirke, og en masse japanere som springer ud af bussen og tager en bunke billeder.
Vi handler lidt tomatsuppe og 1 l mælk i Coop- 32 kr.
Vi kører op over trægrænse barske og mørke fjeldsider. Der er får på vejen, og vi triller forsigtigt forbi.
Ankommer til djupvadshytten lige rundt om hjørnet starter ørnevegen og trollstigveien. Det bliver først i morgen når vi er friske. Og nu kommer der en busfuld japanerens igen, og sørme så- det er de samme. Ud af bussen, billeder, ind i bussen igen og væk. Vi fatter ingenting? Vi er midt i et  naturområde som ikke findes lige, her er musestille og SÅ smukt, Peter og jeg sidder ligeså stille med en øl og en drink. Der er tåget heroppe, men lige så stille letter tågen . Vauv.....
Total 373
Ankomst 18.30
890 nkr for dobbeltværelse med bad og morgenmad
Menu 3 retter 295 nkr/pers
Små regnklatter som lynhurtigt er væk, ingen betydning

Dag 2

Den 24 juni

Vækkeur på en ferie ?desværre nødvendigt, for vi skal nå en færge i Frederikshavn kl 10. Så 0700 må vi op. Pakker sammen og spiser morgenmad. Kl 0820 ud af Skagen og vi holder forrest i spor 1 til oslo færgen kl 09.00. ialt 54 km
Direkte ombord, personalet står klar til at sætte maskinerne fast, vi skal ikke gøre noget,nye toner-dejligt. Lader tøj og tasker og hjælm ligge på maskinen. Klikker tanktasken af og finder vores kahyt. Smider mc tøjet og får fjelræven fritidsbukserne på. Peter snupper et bad, og så går vi en rundtur på en kedelig færge.
Vi stoner med ipads og slår tiden ihjel til kl 16.30 hvor vi har booked bord til buffe. Så har vi fyldte maver, inden vi kører ud af Oslo mod Hønefoss.
Færgen kommer præcist i havn og vi ruller ud af Oslo. På vej E16. Lige på og hårdt med en tunnel og en dårlig asfalt. Marianne gribes af panik, og turen ud af Oslo er rigtig ubehagelig. Vi får stoppet og hun falder til ro - så går det igen, uden problemer resten af de 54 km til hønefoss sommerhotel. En højskole som man om sommeren kan leje værelse på. Pris 400 kr incl dejligt morgenmad.
Ankomst på ringerike sommerhotel kl 20.30
Totalt 172 km
Solskin vi er på færgen fra 10.00 til 18.30.
Buffe på færgen 169 nkr/ pers

Nordkap på mc juni 2013

Nordkap fra den 23 juni 2013

Den 23 juni

Vi kører ud af odense kl 12.20 fuldt tankede. Tager motorvejen til transportcentret lige efter Vejle. Siden Middelfart har vi  kørt sammen med cirka 15 andre motorcykler som alle er på vej nordpå. Vi har samlet hinanden op, da vejarbejde præger turen, så ingen kører særligt stærkt. Vi kan se nummerplader fra Tyskland, Danmark og Norge. Alle har vist fået nok af vejarbejde for alle drejer af mod vej 180 nordpå. I krydset ved Nr. snede drejer de pludselig alle af. Vi fortsætter ca 5 km og kører så ind for frokost. Mens vi sidder der kommer hele flokken kørende forbi? Lidt sjovt.
Landevejen 180 mod Frederikshavn er fin. Vi får opvaskevand i Sæby. De kalder det godt nok kaffe
Ringer til hotelværten, Søren og finder nøglen i skraldespanden? Kreativt sted at ligge en nøgle. Han har opgraderet os til en suite uden beregning, for den pris vi havde booked til var i forvejen forkert, sjov fyr. super dejligt lille sommer hotel med skøn morgenmad. Pris ialt 695,- det skulle have været pr.person, men vi er glade.
Spiser italiensk buffet 149 kr/pers. Går ud langs stranden til Sankt hans aften og bål.
Ankomst kl 18.00
Total 354 km
Fint kørevejr - let overskyet og lidt  sol indimellem
Sønderstrand hotel 695 incl morgenmad for dobbeltværelse
Italiensk buffe i gågaden 149 kr/pers