onsdag den 10. december 2014
Dag 6
28 juni
Vi fortsætter mod Grong ca 80 km nord for steinkjer. Her drejer vi ud på rv17. Med det samme bliver der smukt og stille og solen kommer frem. Der ligger får i vejsiden som tager sig en lur eller spiser lidt græs, så vi kører forsigtigt forbi. Den 1 færge tager 20 minn. Og koster 110 kr. Næste ø er helt anderledes, frodig og grøn med høje bjerge i det fjerne. 2. Færge er lige sejlet så vi venter 3 kvarter i tordenvejr. I ly i en bil med et par fra Østrig. Mens vi venter booker vi Vandrehjemmet i Sandnessjøen. Færgen tager 1 time, vi møder den første dansker og sludrer på overfarten som tager en time. Næste ø er 17km og her skal køres til for færgen sejler om 15 minn. Peter kører forrest og sætter en hastighed så vi når det. Samtidig med at regnen hælder ned. Hold da op! Færgen sejler og vi er kun en 4-5 biler og os to som nåede det. Men så får skipper ondt af bilerne på kajen og bakker ind igen og tager lidt flere med. Der kommer en østriger hen til Marianne og spørger om vi har kørt motorcykelløb tidligere? De kørte og nåede ikke færgen i første omgang. Men de var noget imponerede over vores fart på de kurvede veje. Det var vi også selv! 3 ø bliver vi på, her ligger Vandrehjemmet. Lige inden Sandnessjøen kører vi forbi bjergene de 7 søstre og er så heldige at en havørn kommer glidende.
700 kr for værelse på Vandrehjem,
maden klares fra tasken, nudler og 1 l mælk, rødvin fra dunken
Total 323 km, E6 fra Steinkjer til efter Grong, herfra ud på RV17
Ankomst kl 19.00
Sol, 20 grader, torden og regn i en blandet landhandel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar