Nordkap fra den 23 juni 2013
Den 23 juni
Vi kører ud af odense kl 12.20 fuldt tankede. Tager motorvejen til transportcentret lige efter Vejle. Siden Middelfart har vi kørt sammen med cirka 15 andre motorcykler som alle er på vej nordpå. Vi har samlet hinanden op, da vejarbejde præger turen, så ingen kører særligt stærkt. Vi kan se nummerplader fra Tyskland, Danmark og Norge. Alle har vist fået nok af vejarbejde for alle drejer af mod vej 180 nordpå. I krydset ved Nr. snede drejer de pludselig alle af. Vi fortsætter ca 5 km og kører så ind for frokost. Mens vi sidder der kommer hele flokken kørende forbi? Lidt sjovt.
Landevejen 180 mod Frederikshavn er fin. Vi får opvaskevand i Sæby. De kalder det godt nok kaffe
Ringer til hotelværten, Søren og finder nøglen i skraldespanden? Kreativt sted at ligge en nøgle. Han har opgraderet os til en suite uden beregning, for den pris vi havde booked til var i forvejen forkert, sjov fyr. super dejligt lille sommer hotel med skøn morgenmad. Pris ialt 695,- det skulle have været pr.person, men vi er glade.
Spiser italiensk buffet 149 kr/pers. Går ud langs stranden til Sankt hans aften og bål.
Ankomst kl 18.00
Total 354 km
Fint kørevejr - let overskyet og lidt sol indimellem
Sønderstrand hotel 695 incl morgenmad for dobbeltværelse
Italiensk buffe i gågaden 149 kr/pers
Ingen kommentarer:
Send en kommentar